Vælg en side

[Opdateret maj 2022]

 

At være bankkunde i Danmark sutter.

Det var ganske vist bedre for år tilbage, men nu om dage, så kan man praktisk kun sætte penge i banken. Du kan glemme alt om at få renter. De sidste renter jeg selv er løbet ind er negative renter, så jeg får lov til at betale en procentdel af mit indestående for at de har mine penge. Hvilket privilegium! Nej, fuldstændig vanvittigt, hvis du spørger mig.

Oven i det er der selvfølgelig en masse gebyrer. Der er gebyrer for konto, udenlandske overførsler, betalinger, m.m. Ikke nogen billig affære, vel?

Og når det kommer til betalingskort er det ikke spor bedre. De fleste store banker i Danmark tager et årligt gebyr for at udstede et kort, og hvis du ikke har et kreditkort, så er der ingen fordele ved det. Du får lov til at bruge et kort udstedt af dem. Slut.

 

Da jeg begyndte at blive lidt mere penge-bevidst begynde jeg at undersøge det hele lidt nærmere for at se om det bare var mig som havde den forkerte bank. Det kunne jo være at jeg gik glip af en masse fordele (renter, cashback, m.m.) bare fordi jeg ikke havde undersøgt det nærmere. Jeg fandt ganske nogle småting her og her, men overordnet set blev jeg ret skuffet. Der var ikke meget at hente.

Men så stødte jeg på noget som fangede min opmærksomhed. Jeg var i gang med at undersøge, hvordan man kunne købe og opbevare kryptovaluta, og jeg faldt over en hjemmeside ved navn Crypto.com. (Godt domænenavn, ikke sandt! 🙂 ) Den dag ændrede alt for mig.

Crypto.com, ligesom mange andre, tilbyder dig muligheden for at købe og opbevare kryptovaluta direkte fra deres app med meget færre omkostninger end de fleste konkurrenter, men det var ikke det som fangede min opmærksomhed. Det var deres Cashback kort.

 

Cashback på visa-kort forbrug

Crypto.com tilbyder visa-kort med cashback. Dvs. de giver dig penge for at bruge dine penge. Det lyder godt, ikke sandt? Og vi snakker ikke engang om kreditkort. Det er debitkort, så der er ingen risiko for at du kommer til at lave overtræk og blive ramt af høje renter.

I Danmark er vi ikke så vante til at få cashback, men i udlandet er det meget normalt. Man kan i USA for eksempel få et Amazon visakort med 5% cashback, så det er mere normalt derude end det er herhjemme. Hvorfor ved jeg ikke.

 

 De forskellige kort hos Crypto.com

crypto.com kort

OBS: 

Fra 1. maj 2022 er følgende nye vilkår trådt i kraft.

Staking Rewards er nu 4% APY for Jade Green/Royal Indigo, og 8% APY for Icy White/Frosted Rose Gold/Obsidian.

Ruby Red, Jade Green og Royal Indigo kort har nu en månedelig cashbackgrænse (Rebate for Spotify og Netflix er ikke inkluderet):

  • Ruby Red – 25$
  • Jade Green/Royal Indigo – 50$ 
ny cashback crypto.com kort

↓↓ Nedenstående beskrivelse er derfor ikke længere gældende ↓↓

Crypto.com har 5 forskellige kort med forskellige fordele (og forskellige farver). Alle kort er visa debitkort (pre-paid). De fem kort er enkle. Der er nemlig et kort for hvert cashback niveau.

1% cashback, 2% cashback, 3% cashback, 5% cashback og 8% cashback.

For at få kortet, så er du nødt til at købe et vist antal enheder af deres egen kryptovaluta, som hedder CRO. Jo mere man køber, jo større fordele. Disse CRO skal man binde i 6 måneder (man får kortet med det samme), hvorefter man frit kan tage dem ud uden yderligere bindingsperiode. Tager man dem ud, så mister man flere af fordelene ved kortet, men det er jo kun rimeligt.

Alle refunderinger får man i deres egen valuta, altså CRO, men man kan veksle dem om til danske kroner eller dollars med det samme, hvis man ikke ønsker at have kryptovaluta.

Lad os kigge nærmere på de 3 første kort, da de er de mest realistiske kort for almindelige mennesker. Kortene med 5% og 8% er nærmest økonomisk umulige for de fleste, så dem vil jeg ikke kigge på. Hvis du gerne vil læse nærmere om dem alle, så kan du få et hurtigt overblik nedenfor eller du kan læse mere inde på crypto.com’s hjemmeside.

crypto-com-kort-sammenligning

1% cashback Midnight Blue visakort

crypo.com midnight blue kort

Dette kort er aldeles gratis og giver dig 1% cashback (allerede bedre end bankerne, idet det er gratis og giver cashback!). Det er lavet af plastik. (Hvis du undrer dig over hvorfor jeg nævner det, så læs videre!)

 

2% cashback Ruby Red visakort

crypto.com ruby red kort

For at få kortet med 2% cashback skal du købe det der svarer til 350 € i CRO (ca. 2600 kr.) og binde dem til et Ruby Red visakort i 6 måneder. I skrivende stund svarer det til ca. 1400 kr.

Udover at give 2% cashback, så får du også refunderet op til 12,99 dollars per måned for dit Spotify abonnement, hvis du betaler Spotify med kortet.

På den måde er de 350€ i CRO hurtigt tjent ind igen (og husk at du altid kan tage dine CRO tilbage igen efter de 6 måneder. Det er virkelig et godt kort)

 

3% cashback Jade Green eller Royal Indigo visakort

crypto.com jade green kort

For at få kortet med 3% cashback, så skal du købe det der svarer til 3500 € i CRO (ca. 26.000 kr) og låse dem i 6 måneder. Samme vilkår som tidligere.

Udover 3% cashback får man her refunderet op til 12,99$ af Spotify og op til 13,99$ af Netflix per måned, hvis man betaler dem med kortet.

Desuden giver kortet gratis adgang til VIP lounges i mange lufthavne rundt i verden (ink. Kastrup, Billund og Aalborg). Du kan se hvilke her.

Og nå ja, 3500 € i CRO er en stor investering, men lige nu får dette kort også 10% i renter på depositummet udbetalt i CRO, så det er endnu en stor fordel man skal have for øje, hvis man overvejer at investere mere end de 3500 € i CRO.

 

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ny inden for alt det her, men jeg kan fortælle dig, at efter jeg havde læst alle de her ting om kortene, så havde jeg kun en tanke i mit hoved: JEG VIL HAVE ET!

Men det lød for godt til at være sandt, så jeg kiggede nærmere på Crypto.com og jeg skrev til dem adskillige gange med mange spørgsmål, så jeg kunne blive klogere på hvem jeg havde med at gøre (i begyndelsen tog det oftest kun 5-10 min at få svar, men nu kan man forvente betydeligt længere svartid, da de oplever enorm vækst).

Konklusion: Jeg er helt vild med dem!

 

Hvorfor er jeg så vild med Crypto.com?

Kort svar: De har leveret ud over mine forventninger hver gang.

Langt svar: Læs videre.

 

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at dette er ikke er økonomisk rådgivning. Det er noget jeg selv har valgt at gå ind i, men alle må hver især undersøge tingene og se om Crypto.com lever op til de standarder de selv ønsker.

Jeg er dog helt vild med Crypto.com. De har en fed og velfungerende app knyttet til det kort man kan anskaffe og man får rigtig gode fordele, som jeg ikke kender til fra andre steder i Danmark.

Selv hvis man ikke er interesseret i at erhverve kryptovaluta, så kan man få det gratis kort og stadig få 1% cashback. Hvis du vælger at købe 350 € i CRO, så kan du også glemme ideen om kryptovaluta og i stedet tænke dem som et depositum du lægger ind for at få visse fordele.

For mig at se virker 2% kortet som den bedste investering for de fleste, da investeringen på cirka 2600 kr er overskuelig for de fleste, men til gengæld får man nu 2% tilbage samt det meste af spotify refunderet (hvis man altså bruger Spotify). De 2600 kr er for de fleste let tjent ind på et år. Herfra er der kun overskud, da du ikke skal reinvestere 350 € i CRO. Det er jo bare et depositum. Sålænge du har dem stående, så har du fordelene.

Nå ja, og så har jeg glemt at nævne en lille blæret detalje ved alle kortene bortset fra det som er gratis: DE ER LAVET AF METAL 🙂

 

De vigtige detaljer om Crypto.com kortene

Forsikring af visakortet

I forhold til dine penge så er man i USA forsikret gennem FDIC (Federal Deposit Insurance Corporation) for op til 250.000 USD, så jeg tror kun, at det er de færreste af os som behøver at bekymre sig om beløbets størrelse.

Hvordan det bliver i Danmark og Europa fremgår ikke endnu, men de oplysninger vil helt sikkert kunne findes når kortene først er ude i Europa. Jeg synes dog, at det er rimeligt at antage at forholdene kommer til at minde om dem, som man har i USA.

 

Vil du have 25 dollars? Så brug mit referral link

Hvis du er blevet nysgerrig omkring Crypto.com og gerne vil lære mere, så anbefaler jeg, at du installerer deres app. Der kan du kigge nærmere på de forskellige kort og du kan gøre dig fortrolig med hvordan app’en ser ud og fungerer. Ud over kortene kan du blandt andet følge prisudviklingen på bitcoin og de fleste andre kryptovalutaer, du kan købe og sælge krypto og du kan overføre/betale med krypto.

Hvis du bruger mit referral link, så vil du få 25 dollars værdi i kryptovalutaen CRO, hvis du køber 350 € i CRO selv (ca. 2600 kr.) og det vil jeg også få. Men du får kun denne bonus, hvis du køber 350 € i CRO og låser dem til kortet (efter 6 måneder kan du trække dem ud, men så mister du også fordelene ved kortet. Intet kommer gratis, men det er vel også meget fair. )

Du behøver naturligvis ikke bruge linket, men hvis du downloader alligevel, så gør du dig selv og mig en tjeneste ved at bruge mit link.

Referral link: https://platinum.crypto.com/r/7tzdqw8bnc

Hvis du er kommet til at downloade uden, så kan du bruge koden 7tzdqw8bnc inden for 5 dage og så får du stadig din bonus.

OBS: hvis du bruger mit referral link, så vil din saldo i crypto.com app’en vise 25 dollars. Det er lidt forvirrende for mange til at begynde med. Disse 25 dollars er endnu ikke dine. De er låste indtil du selv har købt 350 € i CRO til at reservere dit kort med.

 

Succesfuld lancering i USA, Singapore, Europa, Australien og Canada

Crypto.com har fungeret rigtig godt i Singapore (siden okt 2018) og i USA (siden juli 2019). De har også sendt kortene ud i Australien. Korterne blev introduceret i Europa i maj 2020. Lige nu er de ved at rulle korterne ud i Canada.

 

Typiske begynderfejl som du skal undgå

1. Hvis man beslutter sig for at købe 350 € i CRO, så er der desværre mange som kommer til at sætte deres CRO ind i deres renteprogram, som hedder Earn. Dette er ikke det samme som at låse CRO for at få et kort, så sørg for at du går ind på den del som hedder “Card”, når du vil reservere dit kort.

2. Når du køber dine CRO (eller hvilken som helst anden krypto på app’en), så lad være med at bruge dit normale kredit/debitkort. Derved pålægges der 3,5% gebyr, hvilket er helt standard sammenlignet med andre kryptobørser. 3,5% er endda til den billige side. Men lad vær med det! Du skal lave en SEPA overførsel fra din webbank til din Crypto.com app. Når du har gjort det, så er det gebyrfrit at købe dine CRO. (hvilket i øvrigt igen er en fænomenal service).

3. Du kan overføre dine almindelige penge fra Crypto.com til din almindelige bankkonto via SEPA-overførsel, men hvis du først har sat dine penge ind på kortet, så kan du ikke dette længere. Så er du nødt til at bruge pengene.

 

Noget som gør mig tryg

Der er meget i kryptovaluta industrien som kan gøre en utryg. Der har være mange scams og generelt er store dele af denne industri stadig ureguleret. I den forbindelse er det dejligt at se Crypto.com repræsenteret ved alle store kryptovaluta konferencer, hvor deres folk leverer nøglepræsentationer til industrien.

En stor del af Crypto.com’s mission er at bygge bro mellem almindelige valutaer og kryptovaluta, og i den forbindelse har de efterstræbt at holde sig inden for hvert enkelt lands lovgivning. Dette har givet forsinkelser tidligere, men til gengæld har alt kørt gnidningsfrit når det først var oppe at køre. Dvs. alle tilladelser har været på plads inden de kører deres produkter på markedet.

Dette står ofte i kontrast til den ellers uregulerede tilgang som store dele af kryptovaluta industrien har.

En anden ting som gør mig tryg er at se hvilke samarbejdspartnere de har. Det er muligt at betale i Crypto.com’s egen kryptovaluta til store, anerkendte virksomheder, såsom Amazon, Starbucks, Decathlon, Mango, Ikea, Mediamarkt, mm. Det er ikke muligt i alle lande endnu, men for mig er det en blåstempling at store, anerkendte virksomheder vælger at samarbejde med dem.

En tredje ting jeg har hæftet mig ved er Crypto.com’s bestræbelse efter at have de højeste sikkerhedsstandarder inden for industrien. Hvis du går ind på deres side om sikkerhed, så vil du kunne læse om deres mange tiltag.

 

Value investors

Warren Buffet er kendt for at sige at man ikke skal investere i et produkt man ikke forstår. Derfor giver det for mange heller ikke mening at investere i kryptovaluta, da det ved mange af dem er svært at forstå det bagvedliggende produkt, som giver valutaen værdi.

Noget jeg har fokuseret meget på ved Crypto.com er, at de har et produkt til den virkelige verden. De forsøger at blive et alternativ til bankverdenen og i den forbindelse giver de blandt andet rigtig gode fordele ved at investere i deres visakort. Her bliver det med andre ord tydeligt at se, hvilken værdi der ligger bagved. Det er ikke bare luftkasteller som vi smider vores penge ind i.

 

Anmeldelse og brugsanvisning

Anmeldelse på engelsk: https://ampleinvest.com/crypto-com-review/

Brugsanvisning på dansk (de skriver om MCO, deres gamle egen kryptovaluta. Det er det samme med CRO).

 

Husk at det er et pre-paid kort

Det er vigtigt at du husker at dette er et pre-paid kort. Dvs. du skal lægge penge ind på kortet for at kunne bruge dine penge. Det kan man gøre på forskellige måder, men det fremgår altsammen af app’en.

Jeg ved ikke hvad du tænker, men jeg venter med stor spænding på at mit kort ankommer. Jeg glæder mig helt vildt. Der skal nok komme en rapport her 🙂

Hvad synes du om Crypto.com kortene? Er det for godt til at være sandt eller synes du, som jeg, at det er på tide, at vi danskere får øjnene op for mulighederne ude i den store, vide verden?

Der findes en dansk Facebook gruppe, hvor Crypto.com brugere hjælper hinanden.

Link til gruppen “Crypto.com Danmark”

OBS: Vær opmærksom på at dansk kryptobeskatning er kompliceret og ikke intuitivt.

Hvis du ikke kender til begreber såsom FIFO-princippet (First in, First out), asymmetrisk beskatning og beskatning på krypto til krypto handler, så ved du nu, at der er ting du skal have tjekket op på. Mange nybegyndere brænder desværre fingrene på det.

Et krypto visakort er ikke din måde at slippe for skat på dine kryptogevinster. Enhver realisering er skattepligtig, uanset om du har solgt din krypto eller rettet den til forbrug på dit visakort.