Alle har efterhånden hørt om bitcoin, men hvordan køber man dem egentlig? Er man nødt til at være god til computere? Er man nødt til at bede sin IT-ven om hjælp? Hvor meget koster det?

I dag vil jeg gerne dele mit første eventyr ud i at købe bitcoin. 

Spoiler: Det var ikke enkelt, men det kunne det have været!

Mit første møde med bitcoin

Indtil midt 2019 havde jeg hørt lidt om bitcoin her og der, men jeg vidste absolut intet om det. Jeg troede det var en valuta-enhed, som var opfundet af folk som kunne lide computerspil, dvs. jeg troede det var en “coin for gamers”. Af samme grund tog jeg det heller ikke seriøst og lyttede knap nok efter, hvis det var fremme i nyhederne. Altså helt ærligt, hvorfor skulle jeg spilde min tid på det?

Så sad jeg en dag til et netværksmøde, hvor der var en præsentation om bitcoin. Vedkommende talte om bitcoin og nævnte noget om det spekulative udbytte man kunne få ved at investere i bitcoin. Shit, tænk sig at i 2009 kostede 1000 bitcoin 1 dollar, mens 1 bitcoin i 2017 var helt oppe omkring de 20.000 dollars. Fuldstændigt vanvittigt!

Han fik mig gjort nysgerrig og jeg tog en snak med ham for at lære mere om hvordan det hele virkede, og jeg besluttede at lægge mine fordomme til side og betragte det så objektivt jeg kunne.

Han fik mig til at tænke nærmere over det hele, og jeg besluttede mig for at lave en lille investering i bitcoin. Jeg havde bestemt mig for at jeg kun ville investere en så lille mængde penge, at jeg sagtens kunne acceptere det, hvis alt var tabt i morgen. De skulle ikke få lov at påvirke min privatøkonomi. 

Hvorfor så investere i bitcoin, hvis jeg faktisk var så skeptisk? Det ved jeg egentlig ikke, men vi bruger jo vores penge på alle mulige idiotiske, nytteløse ting alligevel, så hvorfor ikke lægge en lille smule i bitcoin, hvis det betød at man kunne komme lidt med på bitcoin-bølgen…  jeg kunne godt leve med risikoen. Og jeg vidste også af erfaring, at man først rigtig lærer ting grundigt at kende, hvis man har investeret en smule, så på den måde gav jeg mig selv lidt mere motivation til at gå i dybden med det. 

Det begyndende paranoia

Jeg begyndte at undersøge det hele og jeg stødte på det ene scam efter scam og blev meget optaget af sikkerhed. Jeg fandt en masse løsninger og så at man kunne få nogle wallets som ikke var koblet på nettet. Dvs. de kunne praktisk talt ikke hackes. 

Det kunne jeg lide! 

Grundlæggende set finder man 3 muligheder: 

1. Køb bitcoin på en børs (exchange) og behold dem der. Dette betragtes som det mest risikable, da der er højere risiko for hackerangreb. 
2. Brug en software wallet. Dette er bedre, men kan stadig hackes, hvis du ikke passer på med kodeord og mere. 
3. En hardware wallet, såsom ledger nano s eller trezor. Disse betragtes som de mest sikre, da de er koblet af internettet. Disse kan nærmest ikke hackes. 

 Jeg købte en hardware wallet til omkring 500 kr (en Ledger Nano S), som jeg lærte at bruge. 

Så blev det tid til at købe bitcoin

Jeg havde undersøgt lidt om hvordan man kunne købe bitcoin, og eftersom jeg var enormt skeptisk og mistroisk, så havde jeg besluttet at jeg ville købe gennem et dansk firma om muligt. 

Jeg fandt CopenhagenBitcoin, hvor man kan købe Bitcoin via bankoverførsel med et gebyrtillæg på 4% Dvs. det koster 4% af det man køber at købe sine bitcoins (hvilket for mig virkede meget dyrt, men det var standard de fleste steder).

Jeg havde besluttet først at købe for 200 kr for at sikre mig at jeg havde forstået, hvordan man skulle gøre det.

Allerede ved første køb stødte jeg desværre på nogle problemer. Jeg skulle angive en adresse, som de kunne sende mine bitcoins til, men den hardware wallet som jeg havde købt understøttede ikke en gammel type adresse, som de krævede hos CopenhagenBitcoin.

Det betød at jeg var tvunget ud i at få mig en software wallet for overhovedet at kunne modtage mine bitcoins – OG SÅ BLEV JEG FØRST RIGTIG UROLIG. Jeg havde jo lige undersøgt alt, hvad jeg kunne for at være sikker på at jeg ikke kunne blive hacket og nu skulle jeg alligevel bruge en software wallet. 

Blockchain.com wallet 

Jeg oprettede en wallet hos blockchain.com og lavede min overførsel fra CopenhagenBitcoin til blockchain og herfra til min ledger nano s. Jeg fik løst problemet, men var meget utryg ved det hele. 

Nu fremstiller jeg software wallets som noget der er usikkert. Det er de egentligt ikke, så jeg var unødvendigt paranoid, men jeg følte mig lidt alene i verden, da jeg lavede min investering. Jeg vidste at hvis jeg lavede en fejl, så ville jeg med stor sandsynlighed tabe mine bitcoins. 

Det gik dog altsammen. 

Efter at have overført 200 kr i bitcoin til min ledger, så gennemførte jeg et lidt større køb, som også endte fint inde på min ledger. 

Uha, det var nervepirrende!

Det næste skridt: At købe alternative kryptovalutaer (altcoins)

Herefter besluttede jeg mig for at købe nogle enkelte alternative kryptovalutaer, også kaldet altcoins. Og det blev endnu mere nervepirrende for en tryghedsnarkoman som mig, der gerne ville have det ind på en hardware wallet. 

Nu var jeg pludselig nødt til at gå ind på andre børser (som ikke var danske) for at købe. Jeg var nødt til at sende bitcoin til børsen fra min ledger og så købe mine altcoins ved hjælp af bitcoin. 

Problemet var så at få dem overført til min ledger. De fleste altcoins er bygget på grundlag af en altcoin som hedder ethereum. Disse altcoins er såkaldte ERC-20 tokens. For have disse på min ledger var jeg derfor nødt til at have ethereum først, da ethereum bruges som brændstof for alle overførsler med disse altcoins. Puha, meget stressende for en person som mig, som var helt ny inden for dette. 

De lykkedes dog alt sammen og jeg skriver nok lidt mere om det en anden gang, men vigtigst er bare at huske, at man faktisk ikke behøver at gøre det så svært som jeg gjorde.  Der er lettere løsninger og dem vil jeg komme ind på senere også. 

Men overordnet set kan jeg så sandelig godt forstå, hvorfor mange vælger at beholde deres kryptovalutaer inde på den børs, hvor de har købt dem. 

Lad det være sagt – det er egentlig ikke svært. Det er bare nyt!

Opsummering

Det var en meget stressende proces for mig at købe bitcoin. Siden hen har jeg fundet ud af at der er mange gode løsninger, som også er sikre. Men hvis man vil købe for et større beløb, så synes jeg man skal lære at bruge en hardware wallet. Det skrive rjeg lige igen: BRUG EN HARDWARE WALLET HVIS DU KØBER FOR STØRRE BELØB. 

Hvis du gerne vil lave en lille legeinvestering (et såkaldt frimærke), så brug en software wallet. Det er meget lettere. 

Jeg vil i næste indlæg fortælle lidt om en opdagelse jeg har gjort, som jeg føler er den letteste løsning for det hele, både for bitcoins, altcoins og normale penge. 

Og her kan man endda snart bruge en hardware wallet også 🙂